Årsplan
Årshjul 2024
Januar
- Alsidig personlig udvikling og social udvikling
- Dialogisk læsning
- Emne om farver
- Fastelavn
Februar
- Krop og bevægelse
- MGP og diskofest
- Venskaber og social udvikling
Marts
- Grovmotorik og finmotorik
- Krop og bevægelse
- Påske
April
- Leg med sanser – følesans og smagssans
- Sprog og sprogforståelse
Maj
- Kultur, æstetik, fællesskab
- Natur, udeliv science
- Jord til bord
Juni
- Natur, udeliv og science
- Sprogture i naturen
- Tema om insekter
Juli
- Sommerferie
August
- Kommunikation, sprog og sprogforståelse
- Snak om sommerferie og sommerferiekasse
September
- Krible krable
- Fokus på efterår og vejrskifte
- Selvhjulpenhed i garderobe
Oktober
- Kommunikation, sprog og alsidig personlig udvikling
- Emne om kroppen, mimik, følelser og spejling
- Halloween
November
- Krop, sanser og bevægelse
- Yoga og mindfulness
December
- Børnefællesskaber
- Jul og nisse løjer
- Julebagning og julefrokost
Der vil blive sendt månedsbrev ud til alle indmeldte børn, hvor vi beskriver mere detaljeret, hvad vi kommer til at arbejde med den kommende måned.
Rettelser kan forekomme…
Læreplanstemaer:
- Alsidig, personlig udvikling handler om engagement, livsduelighed, gåpåmod og deltagelseskompetence. Børnene lærer at forstå, fortælle om følelser og deres meninger, samt bede om hjælp til svære ting. De bliver okay med at lege alene, udsætte behov og vente på tur. De bliver dygtigere til det de er gode til, og bedre til det der er svært.
- Social udvikling handler om deltagelse, medindflydelse og empati, samt legens betydning for social læring. De lærer at være sammen med andre børn, lege i små og store grupper. De får medindflydelse i dagligdagens aktiviteter og lege. De lærer at dele den voksnes tid med de andre børn, venter på tur og hvordan man er en god ven.
- Kommunikation og sprog handler om interaktioner, sproglige rollemodeller og fællesskaber. Børnene øver sig i at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger. De bliver bedre til at fortælle og udtrykke sig med kropssprog og verbalt.
- Krop, sanser og bevægelse handler om at kende og bruge kroppen, både grovmotorisk og finmotorisk, samt glæden ved at bevæge sig. Opdage alt det fantastiske, som sanserne giver af muligheder for at udforske verden.
- Natur, udeliv og science handler om at bruge naturen som legeplads og blive tryg ved den og alt det den byder på. Det handler om at gå på optagelse i små forsøg, som kan bidrage til sjove lege og udfordrende aktiviteter. Børnene lærer om dyr, planter og årstider, samt hvordan man værner om naturen, dyrene og biodiversiteten.
- Kultur, æstetik og fællesskab handler om kulturelt indtryk og udtryk. At få kendskab til danske traditioner og højtider. Opleve hvad byen byder på af kulturelle værdier, teater, rollespil og litteratur. Børnene lærer om at udtrykke sig med farver, fantasi, sang og musik.